23948sdkhjf

Sky-Watch er hoppet i fremtidstøjet

Hele 40 procent af al den tid, danskerne arbejder i dag, kan erstattes af en robot, computer eller andet digitalt grej i fremtiden. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra McKinsey ifølge DI Aalborg.

Nye teknologier, droner og robotter er på programmet, når DI Aalborg er vært ved årets erhvervstræf om fremtidens virksomheder i Nordjylland. For det handler om at komme i gang nu, lyder det fra formand for DI Aalborg, Peter Rindebæk.

Sky-Watch fra Støvring er en af virksomhederne, der deltager på erhvervstræffet. Droneproducenten er et eksempel på en virksomhed, som er hoppet i fremtidstøjet. Det er bl.a. muligt, fordi virksomheden arbejder tæt sammen med Aalborg Universitet, så den nyeste forskning er tilgængelig, når virksomheden udvikler nyt.

- Droner kan overtage mange typer arbejdsopgaver. De kan endda arbejde i miljøer, der ellers er utilgængelige eller usikre for mennesker, og derfor er potentialet kæmpe stort - både for virksomheder og medarbejdere, siger administrerende direktør Henrik B. Bendixen fra Sky-Watch. 

Ifølge rapporten fra McKinsey er Nordjylland stadig bagud med at automatisere. Her er det helt op mod halvdelen af arbejdstiden i Thisted, Morsø, Frederikshavn, Læsø, Vesthimmerland, Rebild og Mariagerfjord, der kan overtages af teknisk udstyr. I Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt og Aalborg er det op mod 44 procent af arbejdstiden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094