I alt vil Topsil udbyde 103.890.151 stk. nye aktier med et forventet provenu på ca. 87,0 mio. kr.
Pengene skal anvendes til at implementere en offensiv vækststrategi og udvide produktionskapaciteten.
Baggrunden for aktieudvidelsen er således, at Topsil ønsker at sikre finansiering af en række betydelige investeringer fra år 2010 til 2012 på i alt ca. 290 mio. kr.
Vækststrategien inkluderer blandt andet udvidelse af produktionskapaciteten, optimering af produktionsflow, forbedring af omkostningsposition og konkurrenceevne samt fuld udnyttelse af egen skivebearbejdning.