23948sdkhjf

Radioaktiv iværksætter tager næste skridt udenfor Europa

Internationale venturepenge skal sikre Medtrace midlerne til vigtige tests i Japan og USA

Medtrace, som har opfundet et unikt system til at producere og anvende radioaktivt vand til hjertescanninger, tager næste skridt. Det skriver finans.dk.

Selvom kernen, udstyret til at fremstille radioaktivt vand er på plads, har firmaet ikke en egentlig produktversion klar endnu. Alligevel satser Medtrace på snart at starte kliniske tests i Japan og USA. Firmaets produkt kategoriseres nemlig forskellige på de forskellige markeder.

Kliniske studier koster kassen, så nu skal der rejses penge til dette udviklingstrin. 10-15 mio. dollars ventes regningen at blive de næste år for at få det hele i hus. Så firmaets folk ser bredt efter investorer:

- Vi har en stærk dialog med den største japanske venturefond og har dialog med én her hjemme, to engelske og nogle amerikanere, men det er et stort puslespil, så det kommer til at tage noget tid at få på plads, siger administrerende direktør i Medtrace, Martin Stenfeldt, til finans.dk.

Medtrace vandt iværksætterkonkurrencen Danish Tech Challenge 2015 for det unikke system til at producere og anvende radioaktivt vand til hjertescanninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079