23948sdkhjf

Energi Horsens investerer i lyd til elbiler

Energi Horsens har netop investeret 2,9 mio. kr. i iværksættervirksomheden ECTunes og en ny teknologi, der giver elbiler lyd.
Energi Horsens vil have lyd på elbilerne og investerer 2,9 mio. kr. i virksomheden ECTunes, der netop nu har barslet med en ny og banebrydende teknologi, der sætter lyd på den ellers lydløse elbil, skriver Energi Horsens på sin hjemmeside.

ECTunes' behovstilpassede elbil-teknologi
ECTunes' lyd er ikke blot en lyd som en motor, som en sang eller andet, som tidligere har været fremme.

Det unikke ved den nye teknologi er måden, lyden er konstrueret på, hvor den er tilpasset det behov, lyden skal opfylde. Kører elbilen fremad, så er lyden kun fremad - så cyklister og fodgængere forude bliver advaret om, at her kommer en bil, og samtidig slipper fodgængere på fortovet ved siden af bilen for støjen. Bilens lyd er nemlig afhængig af den retning, hastighed og acceleration, som bilen kører.

- Energi Horsens har allerede gennemført en række investeringer inden for elbilområdet. Og investeringen i denne nye teknologi er et naturligt næste skridt i denne satsning for at skabe vækst i elbilområdet og for at få Østjylland og hele Danmark med i den udvikling, som sker lige nu, forklarer Ulrik Kragh, bestyrelsesformand i investeringsfonden Energi Horsens.

Intelligent lyd
ECTunes baserer deres koncept på en intelligent software inden for lydteknologi, som i dag bruges af blandt andet bilproducenter for at optimere lydoplevelsen af deres biler. Det nye er, at ECTunes, som de første i verden, kombinerer teknologien på en ny og innovativ måde. Deres system tolker input fra elbilen og omsætter dem til "intelligent" lyd - i modsætning til uintelligent lyd som fx signalhornet på normale biler.

- Med vores nye teknologi kan vi sende lyden uden for bilen eller inde i bilen, alt efter det formål, vi ønsker, lyden skal have. Hvis elbilen eller ellastbilen skal lave et højresving, så kan vi få den til at sige en bestemt lyd. Vi kan styre lyden i bestemte retninger, så den kun kommer derhen, hvor den gør nytte. Og vi kan regulere lyden ift. omgivelserne og bilens hastighed, forklarer iværksætter og direktør i ECTunes Jesper Boie Rasmussen.

Det er erfaringer fra elbilprojekter som Prøv1elbil, en forventning om snarlig lovgivning på området samt stigende efterspørgsel fra elbilproducenterne, som har sat projektet i gang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14