23948sdkhjf

Samsung vokser i Aalborg og flytter i nye lokaler

Samsung har siden 2012 haft sit Bluetooth Center of Excellence i forskerparken Novi i Aalborg og flytter nu i større lokaler. Afdelingen bliver dog på stedet. De nye lokaler befinder sig i Novi8, der er den seneste udvidelse af forskerparken. Det oplyser Samsung Aalborg ifølge Novi.

Der har Samsung Aalborg fået godt 800 nybyggede kvadratmeter indrettet specielt til formålet. 

- Vores organisation er baseret på videndeling og samarbejde. Vi har med vores nye lokaler fået mulighed for at indrette os optimalt med kommunikation i mente. Vi har desuden fået mulighed for at samle vores automatiserede test systemer, således at de ikke støjer, hverken lyd- eller radiomæssigt i kontoret, siger den lokale site lead og udviklingsansvarlige, Carsten Andersen, der var den ene af to ophavsmænd til Bluetooth-teamet i Aalborg.

40 ansatte lige om lidt
Afdelingen i Aalborg fungerer blandt andet som hovedansvarlig inden for udvikling trådløs teknologi. Netop wireless har gennem mange år været et styrkeområde for Aalborg Universitet, og mange af Samsungs ingeniører er da også rekrutteret derfra:

- Vores afdeling i Aalborg består af seks nationaliteter, men de fleste har deres uddannelsesbaggrund fra Aalborg Universitet. 36 ud af 39 fastansatte medarbejdere er ingeniøruddannet, og universitetets unikke kompetencer inden for netop trådløse teknologier har været helt afgørende for placeringen af udviklingsafdelingen her i Aalborg, forklarer HR-chef Rikke Holmgaard fra Samsung i Aalborg.

Medarbejder nummer 40 tiltræder til august.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125