23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Salget i Danfoss vokser - men bundlinjen følger ikke med

Salget stiger markant i Danfoss, men opkøb og investeringer sætter præg på bundlinjen hos industrigiganten.

Den danske industrikoncern Danfoss øgede salget markant i første halvår 2017.

Omsætningen steg med 13 procent til 21,8 mia. kr. i årets første seks måneder.

Væksten kommer på tværs af Danfoss' markeder, men især i Kina og BRIK-landene er der stigende efterspørgsel efter klimavenlige teknologier, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi har haft et stærkt første halvår, hvor alle Danfoss' kerneforretninger har leveret god salgsvækst, siger koncernchef Kim Fausing i meddelelsen.

Resultat før skat efter første halvår steg mere beskedne 2 procent til knap 2,1 mia. kr.

Hvis man ser isoleret på andet kvartal, steg salget 12 procent i forhold til samme periode i 2016 til 11 mia. kr.

Til gengæld faldt resultatet før skat tilsvarende med 4 procent til 797 mio. kr.

Massive investeringer i digitalisering og vækst sætter præg på pengestrømme og indtjening, konstaterer Danfoss i regnskabet.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078