23948sdkhjf

Strategien sikrer Widex stor fremgang

Overskuddet er vokset med over 30 procent hos høreapparatproducenten

Omsætningen nåede den sjove side af 4 mia. kroner og overskuddet efter skat voksede til 372 mio. kr. - 31 procent fremgang i forhold til året før - hos Widex i regnskabsåret 2016/17. 

Med fremgangen øger høreapparatproducenten top- og bundlinjen for andet år i træk. Det kan man ikke mindst takke en klar strategi for, lyder det fra CEO Jørgen Jensen:

- Effekten af vores strategiplan Impact er tydelig. Gennem en kombination af øget kundefokus, mere strømlinet produktion og en fortsat strøm af produkter til vores kunder har vi været i stand til at øge vækst og levere høj rentabilitet. Vi har vist, at vores forretningsmodel er stabil, og er nu klar til mere vækst.

Store penge i produktudvikling 
Blandt de nye produkter, som direktøren omtaler, finder man made-for-iPhone høreapparatet Beyond, der blev sendt på gaden i december 2016. Produktet har været med til at drive fremgangen med rekordsalg på flere markder.

- Innovation er centralt i vores planer, og antallet af nye produkter, vi vil sende på markedet, vil fortsat stige, siger Jørgen Jensen og tilføjer:

- Da vi er et privatejet selskab, kan vi investere en stor andel af vores overskud i ny produktudvikling - i 2016/17 løb det op i næsten 10 procent af vores nettoomsætning. Vi har også styrket vores forskning- og udviklingsafdeling for at fastholde vores position som en pioner i høreapparatindustrien.

Udstikker ny kurs 
Impact-strategien har været rettesnor de seneste tre år, og den vil være det til årets udgang. 

- Vi vil fortsat vokse og styrke selskabet på baggrund af de seneste tre års succes, samtidig med, at udstikker retning for de næste fem år, siger Jørgen Jensen.

Widex A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Nettoomsætning 4.346 3.855
Driftsresultat 528 442
Resultat før skat 483 417
Årets resultat 372 283
Egenkapital 1.935 1.520
Gns. antal fuldtidsansatte 4.035 3.956
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2017.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172