23948sdkhjf

B&O øger på licenserne efter frasalg

Samarbejde med amerikanske Harman sikrer B&O stadig flere penge fra licensaftaler

B&O kunne sidste uge fortælle, at den danske elektronikproducent skal levere et lydsystem til den nye Bentley Continental GT.

Aftalen er kommet i stand i samarbejde med amerikanske Harman, som B&O i marts 2015 solgte Automotive-forretningen til for et milliardbeløb.

Med frasalget blev indgået en aftale om fremtidige licensaftaler samt årlige minimumsbetalinger og en licensbetaling pr. enhed i minimum 20 år. Generelt er billedet af indtægterne fra licenserne positive.

For et år siden kunne den danske lydkoncern fortælle, at bilgiganten Ford udstyrer sine biler med lydsystemer fra B&O Play. Den danske lyd i de amerikanske biler er resultatet af et samarbejde mellem Ford, B&O Play og Harman.

- Det, vi kan se, er, at hele licensforretningen vokser, og vi oplever en stor interesse fra partnere om at indgå denne type aftaler, siger Pia Kleist, der er direktør for partnerskaber i B&O, ifølge npinvestor til Ritzau Finans.

Ud de to bilmærker dækker B&Os licensforretning blandt andet også LG og HP.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125