23948sdkhjf

DTU-udstyr med på Taiwans første satellit

Tre danske stjernekameraer er med på Taiwan første egen satellit, som er opsendt

Med hjælp fra DTU rykker Taiwan nu for alvor ind i rumalderen. Det skete for nylig, da satellitten Formosat 5 blev succesfuldt opsendt fra Vandenberg Air Force Base i Californien med en Falcon 9-raket fra det private firma SpaceX.

Det fremgår af DTUs hjemmeside. 

Med missionen har Taiwan fået sin første egen satellit i rummet. Fra en lav bane skal den bruges til observation af landjorden. Den er den første større rummission, Taiwan selv har designet, bygget, testet og klargjort til opsendelse.

DTU Space har bygget en væsentlig del af det udstyr, satellitten bruger til at navigere efter.

- Vi er stolte over at hjælpe Taiwan ind i rumalderen med vores bidrag til Formosat 5. Vi har bygget tre stjernekameraer til missionen. Det er en konfiguration, der sikrer både stor præcision og fleksibilitet, når satellitten skal navigere, siger professor på DTU Space, John Leif Jørgensen.

Unikt DTU-udstyr til hver mission
DTU Space har leveret stjernekamerarer til mange rummissioner. Teknologien er unikt tilpasset til hver enkel mission.

Den knap 500 kilo tunge Formosat 5-satellit skal primært fungere som et observatorium, der ser ned på jorden fra omkring 700 km højde. Her fra kan satellitten blandt andet undersøge landområder for tørke og vegetation. Det sker med et kamera, et optisk multispektralt teleskop, der kan tage fotos af jorden i høj opløsning.

Med opsendelsen er Taiwan og den nationale rumorganisation NSPO rykket et skridt nærmere ambitionen om at blive en selvstændig aktør i rummet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078