Actulux satser stærkt på eksport i disse år, og meget tyder på, at den internationale strategi bærer frugt.
Ifølge erhvervsmagasinet Indtryk styrer Hadsund-virksomhedens 2010-omsætning mod en 50/50 fordeling mellem hjemmemarked og eksportmarkeder, og det er en kraftig fremgang i forhold til i fjor,
Her kom 20 % af omsætningen fra eksport, og i 2011 forventer direktør Jens Buus, at eksportandelen vil stige til 80 %.
Opskriften på Actulux’ succes er at identificere "start-kunder" i alle EU-lande, dvs. kunder som er blandt de tre største producenter i det pågældende land.
Indtryk oplyser, at virksomheden – via Væksthus Nordjylland – blandt andet har hentet gode råd til procesoptimering hos Teknologisk Institut undervejs i processen.