23948sdkhjf

Dansk rumfart åbner i et af Europas mindste lande

Gomspace har indgået en hensigtserklæring, en såkaldt Memorandum of Understanding, om samarbejde  med Luxembourgs økonomiministerium.

Samarbejdets mål er at skabe en forretningsenhed i det lille hertugdømme, som arbejder med drift af satellitkonstellationer samt databehandling og distribution som en service til en international kundekreds, herunder et supportcenter, der skal arbejde med lovgivningsmæssige anliggender.

I 2021 er det målet, at selskabet skal have 50 fuldtidsansatte i Luxembourg.

Indenfor rammerne af aftalen vil Luxembourg yde støtte via landets rumprogram samt andre typer forskningsstøtte til det nye Gomspace-datterselskab.

- Med dette initiativ vil vi udvide vores deltagelse i værdikæden rettet mod komplette turn-key baserede løsninger baseret på vores nanosatellitteknologi. I Luxemburg kan vi finde menneskelig kapital med erfaring inden for satellitoperationer, og vi forventer, at økosystemet, det luxemburgske regeringer er ved at opbygge, vil skabe et stærkt grundlag for en skalering af vores forretning og samarbejde med andre lokale nøglespillere, siger Niels Buus, administrerende direktør i Gomspace.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078