23948sdkhjf

Eksport af overvågningsteknologi til diktaturstater fortsætter under VLAK

Danmark har i marts i år udstedt en ny tilladelse til, at BAE Systems kan eksportere overvågningsteknologi til diktaturstaten Qatar. Det er første gang under de nuværende ministre

Endnu en gang har de danske myndigheder givet våbengiganten BAE Systems tilladelse til at forsyne en diktaturstat med masseovervågningsteknologi. Det viser dokumenter fra Erhvervsstyrelsen, som Information har fået aktindsigt i.

Den 8. marts i år udstedte styrelsen en tilladelse til eksport af blandt andet et internetprotokolnetbaseret »kommunikationsovervågningssystem« til Qatar. Det er første gang i nuværende erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) og udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) ministertid, der er givet tilladelse til, at BAE Systems kan eksportere  masseovervågningsteknologi til en diktaturstat.

Information har tidligere afsløret, at Danmark har givet BAE Systems tilladelse til at eksportere til Saudi Arabien, Oman, Qatar, Marokko og Algeriet i 2015 og 2016 under ministrene Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, Henrik Sass Larsen og Martin Lidegaard. 

Godkendelse gælder til 2019
Da dele af den nye tilladelse er mørklagt, kan Information ikke slå fast med sikkerhed, om der er tale om en forlængelse af en tidligere udstedt tilladelse til Qatar fra 2015, eller om tilladelsen er givet til eksport til en ny slutbruger i samme land. Under alle omstændigheder gælder godkendelsen af eksporten frem til 2019.

Kontraktforholdet med kunden i Qatar går ifølge den nye tilladelse tilbage til august 2014, altså før nye EU-krav skærpede reglerne til eksport af overvågningsteknologi, så det nu kræver en tilladelse fra myndighederne. Af de skærpede EU-krav følger også, at de danske myndigheder skal vurdere risikoen for, at teknologien bruges til blandt andet intern undertrykkelse i modtagerlandet. 

I denne sag skrev Udenrigsministeriet helt kortfattet til Erhvervsstyrelsen, dagen før tilladelsen blev udstedt, at »Udenrigsministeriet finder ikke anledning til at udtale sig imod ansøgning om udførsel til Qatar.« 

Regimets jerngreb
Internationale menneskerettighedsorganisationer har flere gange rettet kritisk fokus på forholdene i Qatar, hvor der hverken er frie valg til de indflydelsesrige politiske poster, ligesom det er strafbart at kritisere den regerende emir. I 2014 blev der vedtaget en ny cyberkriminalitetslov, som ifølge den amerikanske NGO Freedom House gjorde det ulovligt at »sprede falske nyheder« eller indhold, som bidrager til at underminere den »generelle orden«. Overtrædelser af bestemmelserne kan give op til tre års fængsel.

Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i Golfstaterne, peger netop på cyberkriminalitetsloven som eksempel på, at regimet sætter klare grænser for, hvad det tillader. Men bortset fra situationen omkring de mange arbejdsmigranter har regimet for øjeblikket ikke nogen klare udfordrere eller opposition, der bliver slået åbenlyst ned på:

- Der er relativt godt styr på kritiske røster. Regimet er sårbart på indvandrerområdet, fordi der er så mange af dem, og fordi de bliver behandlet så dårligt. Det er der, jerngrebet skal holdes fra regimets side, og der, overvågningsudstyret får en interessant dimension, siger hun til Information.

Det uafhængige medie Doha News blev i 2016 blokeret i Qatar, efter det havde kritiseret netop cyberkriminalitetsloven for at være en »kniv holdt tæt mod halsen på skribenter, aktivister og journalister«.

Der har også været rejst international kritik af fængslingen af poeten Muhammad ibn al-Dheeb al-Ajami, der i 2011 blev idømt først livstid og siden 15 års fængsel for en serie digte, der blandt andet blev spredt i videoer online. Ifølge sigtelsen udgjorde digtene en »tilskyndelse til at vælte regimet« og fornærmelse af emiren. Al-Ajami blev benådet i 2016. 

Næsten umuligt at opdage
Meget lidt om Qatars brug af overvågningsteknologi er offentligt kendt, og systemer som dem, BAE Systems Applied Intelligence producerer, er stort set umulige at opdage for dem, der udsættes for overvågningen.

Amnesty Internationals sikkerhedsresearcher Claudio Guarneiri har dog tidligere afsløret, hvordan en stor phishing-kampagne i 2016 målrettet via falske identiteter forsøgte at få loginoplysninger ud af aktivister, der var aktive i kampen for migrantarbejderes rettigheder i Qatar. Også det internationale fagforbund ETUI, som kørte en kampagne mod Qatars værtsskab for VM i fodbold i 2022, var blandt målene. Selv om stort set alle mål i phishing-kampagnen var personer engageret i migrantspørgsmålet i Qatar, var der ikke nogen tekniske beviser, der kunne fastslå hvem der stod bag kampagnen, og regeringen i Qatar afviste alle anklager.

Udenrigsministeren: Praksis ændret under SR-regeringen
I et svar på et folketingsspørgsmål til Nikolaj Villumsen tidligere i år forklarede udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at »en beslutning på politisk niveau« under den tidligere SR-regering har medført en ændring af den danske praksis i sager om eksport af såkaldt dual use (et paraplybegreb for teknologier, der kan bruges til både civile og militære formål – heriblandt overvågningsteknologi) og våbeneksport.

- Forud for ændringen af praksis i foråret 2014 havde Udenrigsministeriet en yderst restriktiv tilgang til høringssvar i forbindelse med eksport af bl.a. dual-use-udstyr til Mellemøsten og Nordafrika. Danmark førte med andre ord en tilbageholdende politik med udgangspunkt i en restriktiv anvendelse af EU’s regler. I 2014 blev der anlagt en mere nuanceret politik, forklarede Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar til Information. 

En lempelse af praksis, som Folketinget aldrig blev orienteret om, og som den daværende udenrigsminister Martin Lidegaard heller ikke selv kunne genkende at stå bag. 

Enhedslisten: Vanviddet fortsætter
Enhedslistens politiske ordfører Nikolaj Villumsen kalder det »grotesk«, at Danmark fortsætter med at godkende eksport af overvågningsteknologi til diktaturer.

- Det undrer mig dybt, at de gentager fortidens synder. Danmark bør ikke eksportere overvågningsudstyr til lande, der groft undertrykker deres egen befolkning, siger han.

Enhedslisten vil nu stille beslutningsforslag i Folketinget om at føre praksis tilbage til en mere restriktiv fortolkning af reglerne.

- Det her viser jo, at vanviddet fortsætter. Det understreger behovet for at ændre retningslinjerne, og det vil jeg stille beslutningsforslag om i Folketinget, siger Nikolaj Villumsen til Information. 

Undenrigsministeren afviser interview
Erhvervsminister Brian Mikkelsen skriver i en kommentar til Information, at han ikke er involveret i Erhvervsstyrelsens konkrete sagsbehandling.

Han pointerer, at styrelsen i den konkrete sag har været i dialog med både Udenrigsministeriet, FE og PET, og at ingen af dem havde indvendinger mod at udstede tilladelsen.

- Det er min holdning, at det er vigtigt at sikre, at dansk teknologi ikke bliver brugt til at krænke menneskerettighederne, skriver Brian Mikkelsen og tilføjer, at han »bl.a. derfor« har bedt Erhvervsstyrelsen »stramme op« på kravene i forbindelse med ansøgningsprocessen. 

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har heller ikke imødekommet Informations forespørgsel om et interview. Ministeriet har svaret med en skriftlig kommentar:

- Af hensyn til forholdet til de involverede lande og virksomheder, udtaler Udenrigsministeriet sig generelt ikke om de foretagne vurderinger i forbindelse med konkrete eksportkontrolsager. Det kan dog bekræftes, at Udenrigsministeriet, i behandlingen af de eksportsager, hvor vi bliver hørt, inddrager alle kriterierne i Rådets Fælles Holdning 2008/944/FUSP. Heri indgår også, hvorvidt der ligger en klar risiko for, at det konkrete produkt kan blive anvendt til intern undertrykkelse og alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, skriver ministeriet til Information. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079