23948sdkhjf

Dynaudio vil hente en fjerdedel på billigere højttalere – mindst

Højttalerproducenten har holdt en tilføjelse til forbrugerforretningen tilbage i et lille år. Så store er forventningerne

Dynaudio i Skanderborg går ind kampen om kunderne til multirum-højttalere. Det skriver Børsen.

Prisen for højttalerproducentens nyeste tilføjelse til arsenalet bliver langt under Dynaudios gammelkendte produkter, men en smule over tilsvarende højttalere fra konkurrenterne B&O Play og Sonos. Og forventningerne, de fejler ikke noget:   

- Vi vokser i alle segmenterne og venter at gøre det markant i alle segmenterne. Vi har naturligvis en forventning om, at de vil blive en betydelig del af vores forbrugerforretning. Minimum en fjerdedel, hvis ikke en tredjedel, siger Dynaudios kommercielle direktør, Claus P. Rasmussen, til Børsen. 

Troen på nyheden er så stor, at da de nye højttalersystemer ikke blev klar til lancering sidste november, holdt firmaet igen i et år for at ramme markedet på det rigtige tidspunkt. Et forhold der endda kostede i 2016-regnskabet. 

Nye investeringer og nye segmenter
Et nyt sats på prismæssigt mere overkommelig intelligente hjemmehøjttalere er et resultat af, at den store kinesiske elektronikvirksomhed Goertek købte Dynaudio i 2014. Siden er der i det hele taget sat turbo på udviklingen i den danske højttalerproducent. 

En mangedobling af medarbejderstaben og et nyt test- og udviklingscenter på 1600 kvadratmeter ved hovedsædet i i Skanderborg er andre, konkrete eksempler på, at der er vægt bag de kinesiske ejeres ord om, at Dynaudio skal være verdens førende lydudvikler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097