23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Det bliver bare bedre og bedre for GPV

Ny opjustering fra den store EMS-koncern. Samlet set er opkøbet BHE ikke ren overskudsforretning - endnu

Markedet arter sig for GPV, der er kommet nye kunder og produkter til, og så er der købet af BHE i Horsens i starten af 2017. Alt sammen bidrager det til øget omsætning hos den store EMS-koncern, viser kvartalsregnskabet fra GPVs ejer, Schouw & Co

Faktisk har udviklingen i 2017 betydet, at leveringstiden for udvalgte elektronikkomponenter er steget. Det kan få indflydelse på aktiviteten i resten af 2017 og første halvår af 2018, fremgår det. 

Integrationen af aktiviteterne fra BHE i koncernens eksisterende platform forløber efter planen og ventes fuldt integreret i løbet af 2017. Ren fryd og gammen er det ikke endnu. 

- Driftsmæssigt forventes de ordinære aktiviteter i BHE også at bidrage positivt, men det samlede resultatbidrag fra BHE forventes dog i 2017 at blive negativt som følge af de nødvendige integrationsomkostninger, fremgår det af kvartalsregnskabet. 

Alt i alt giver den positive udvikling anledning til endnu en opjustering. 

GPVs ledelse øger forventningerne for hele 2017 til en omsætning i størrelsesordenen 1.075 - 1.125 mio. kr. Tidligere var forventningen 1.000- 1.050 mio. kr. Koncernens resultat af primær drift (EBIT) ventes nu at blive i intervallet 70-80 mio. kr. mod tidligere 60-70 mio. kr.

GPV
mio. kr. Q3 2017 Q3 2016
Omsætning 304,9 225,0
Resultat af primær drift (EBIT) 24,0 19,8
Resultat før skat 25,9 19,9
Periodens resultat 20,5 19,8
Aktiver i alt 825,3 613,2
Egenkapital 199,3 135,4
Gns. antal ansatte 1.314 1.079
Regnskabsåret blev afsluttet dd. mmmm åååå.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|