23948sdkhjf

Blue Ocean Robotics i baltisk offensiv

Den danske robotudvikler styrker sine aktiviteter i de baltiske lande. Det betyder ændringer i navn og ledelses, men den regionale base er stadig i Litauen

Blue Ocean Robotics ændrer og udvider sine aktiviteter i Baltikum. Udvidelsen betyder, at det regionale kontor får navnet Blue Ocean Robotics Baltics og nu vil dække både Estland, Litauen og Letland. Hermed får hele den baltiske region mulighed for at indgå i RoBi-X partnerskaber om udvikling af ny robotteknologi.

Med udvidelsen kommer også et nyt ledelsesteam, der består af Arnoldas Nauseda, Antanas Jurevicius and Mantas Matuzas. Sammen bringer de kompetencer inden for robotudvikling og indsigt i interkulturelle forretningsdynamikker til kontoret.

Ifølge Blue Ocean Robotics tre danske direktører,  Claus Risager, Rune K. Larsen and John Erland Østergaard, er forventningen, at det baltiske marked vil vokse endnu mere grundet øgede investeringer i teknologi og robotter særligt i forsknings- og udviklingsprojekter.

Basis for flere partnerskaber 
Rekonstruktionen og udvidelsen sker som følge af Blue Ocean Robotics’ forretningsmodel, der muliggør samarbejdspartnerskaber med private og offentlige forretningspartnere. Virksomheden har oplevet en vækst i efterspørgslen af udviklingspartnerskaber i de baltiske lande i det forløbne år, og aktivitetsniveauet forventes at stabilisere sig i 2017 og yderligere stige i 2018. Dele af markedsudviklingen er afledt af den teknologiske udvikling af nye innovative fabrikker, den øgede efterspørgsel efter selvbærende produktionsøkosystemer og den øgede tilbagetrækning af produktion fra Asien, til den baltiske region.

- Litauen, Letland og Estland har en god position til at blive førende inden for robotområdet og at varetage alle faser af robotteknologi udviklingsprocessen på grund af en stærk it-sektor, diversificerede færdigheder inden for det ingeniørvidenskabelige felt, en solid teknologiinfrastruktur og er konkurrencedygtig på omkostninger, siger Arnoldas Nauseda, partner i Blue Ocean Robotics Baltics. 

- Blue Ocean Robotics Baltics vil etablere et netværk af stærke pålidelige salgspartnere, herunder systemintegratorer, maskinbyggere og distributører, fortsætter han medpartner i den regionale afdeling, Antanas Jurevicius.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14