23948sdkhjf

Grundfos tager afsæt til næste kvantespring

I partnerskab har den danske industrigigant og en israelsk startup det seneste halve år testet ny teknologi i Frederikshavn

Det handler om pumper og overvågningsteknologi.

Mere vil Søren Bro, digital strateg i Grundfos, ikke sige om et projekt, som den danske virksomhed sammen med den israelsk startup Takadu har haft kørende i Frederikshavn de sidste mange måneder. Det skriver mediet TechSavy.

Takadu er et softwarefirma, som giver vandindustrien overblik over, om alt kører som det skal på vandværker. Årsagerne til, at vand går spildt på vej til forbrugeren kan være mange. Dårlige rør, udledning fra pressede vandpumper og andet. Ved at indsamle og analyserer data fra vandværker vil det israelsk firma finde fejl og problemer i netværk. Og det ser man et stort potentiale i samarbejdspartnerne imellem

- Hvis man kigger tilbage, har Grundfos taget tre-fire kvantespring i den tid, virksomheden har eksisteret. Et af de sidste var den elektroniske pumpestyring. Det næste kvantespring, vi er på vej ind i, er at introducere intelligente netværk, hvor pumpen selvfølgelig er et væsentligt element. Det er en stor rejse, vi har indledt i samarbejde med Takadu, siger Søren Bro til TechSavy.

Næste kvantespring kan blive, når alle komponenterne kommunikerer ved hjælp af algoritmer.

Original artikel: http://techsavvy.media/find-problem-ikke-loesning-derfor-samarbejder-israelsk-startup-dansk-industrigigant/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109