Robotbil skal tage billeder af Piet Heins superellipse på Mars
I et højloftet lokale i Hørsholm står fire mænd og kigger på en lille, ellipseformet aluminiumsplade.
Den lille plade er en tro kopi - blandt rumforskere kaldet en Engineering Qualification Model - af et stykke isenkram, som skal sendes til Mars i sommeren 2020.
Den vil være en del af NASAs næste store Marsmission, Mars 2020-missionen, som skal sende en robotbil op til den røde planet. Her skal bilen køre rundt og søge efter tegn på liv. Det skriver Videnskab.dk.
- Vi er lidt nervøse. Det er ligesom at være til eksamen. Vi skal se, om det udstyr, som vi har brugt årevis på at udvikle, kan bestå sin prøve, fortæller Morten Bo Madsen, som er lektor og Marsforsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Den danskudviklede plade med de farvede keramikstykker skal hjælpe forskerne med at indstille kameraets farvebalance korrekt.
På Mars har lyset nemlig en anderledes farvesammensætning end på Jorden. Derfor har forskerne hele tiden brug for at kunne tage billeder af et objekt med nøje kendte farver. På den måde kan de løbende finjustere - kalibrere - farverne på alle billeder, som sendes ned til Jorden fra vores naboplanet.
- Det kommer til at blive et af de mest fotograferede objekter på Mars, konstaterer Kjartan Kinch, som er lektor ved Niels Bohr Institutet og en af hovedkræfterne bag udviklingen af den lille farvekalibreringsplade.
På andre Marsmissioner har farvekalibreringspladerne været cirkulære, rektangulære eller kvadratiske. Men denne gang har de danske forskere efter nøje overvejelser – og dialog med NASA – besluttet at give pladen form som en superellipse; det vil sige en mellemting mellem en firkant og en ellipse.
- Vi har valgt superellipsen af flere årsager. For det første skal pladen sidde fast i fire skruer, så det dikterer en firkantet ydre form. Men de centrale dele af kalibreringspladen er cirkelformede. Derfor er superellipsen et godt kompromis. Samtidig er superellipsen matematisk elegant, og så er det en måde at snige lidt dansk designhistorie med til Mars, siger Kjartan Kinch med henvisning til den danske designer og matematiker Piet Hein (1905-1996), som fandt på navnet superellipse og blandt andet brugte formen til rundkørsler, borde, torve og lignende.
Den 1,9 ton tunge maskine hæver langsomt Marsudstyret højere og højere op. Pludselig giver maskinen slip, og farvekalibreringspladen laver et kontrolleret styrt ned mod jorden - på samme måde som tivoligæster, der falder mod jorden fra Det Gyldne Tårn i Tivoli.
Der lyder et brag, og hele maskinen ryster. De fire mænd skynder sig derhen for at se, om den lille farvekalibreringsplade har overlevet choktesten.
- Der er ikke noget at se. Den har klaret det fint, konstaterer Kjartan Kinch om kalibreringspladen.
Næste skridt er at pakke farvekalibreringspladen ned i en kasse og sende den til NASAs Jet Propulsion Laboratory i USA. Her skal den udsættes for endnu flere tests, hvor den blandt andet skal kunne klare temperaturskift fra minus 135 til plus 75 grader Celcius i op til 400 gange.
Original artikel: https://videnskab.dk/teknologi-innovation/dansk-dims-vil-blive-et-af-de-mest-fotograferede-objekter-paa-mars
