23948sdkhjf

Teknologi-kombo skal redde pattegrise

Et system, der kombinerer termiske optagelse, en app og en lærende algoritme, skal reducere dødeligheden blandt pattegrise

Opstartsfirmaet FarrowTech har udviklet en metode, der ved hjælp af et termisk kamera, en app og en lærende algoritme skal være med til at nedbringe dødeligheden blandt pattegrise. Det skriver Alexandra Instituttet på sin hjemmeside.

Omfanget af problemet ses ved, at omkring en fjerdedel af pattegrise dør under fødslen eller i løbet af de første døgn. Det vil de to personer bag FarrowTech, Morten Bo Mikkelsen og Jakob Boss Skårhøj, hjælpe svineavlere med at reducere.

Kernen er at opdage og identificere fødselstidspunkterne, hvilket kan være en udfordring i de store kulde smågrise. Derfor valgte de to iværksættere at anvende et termokamera, der kan opfange en fødsel, som kommer til udtryk som et særligt varmt område på kameraet.

Produkt-deadline: Foråret 2018

Folkene bag FarrowTech har snart brugt tre år på at udvikle deres løsning, og de vil snart have produktet ordentligt i spil.

Derfor har de sat en deadline for en fuldt fungerende prototype af systemet i det kommende forår.

Hjælp fra Alexandra Instituttet
For at udvikle en passende algoritme har de to iværksættere siden 2016 allieret sig med Katrine Hommelhoff Jensen, ekspert i billedbehandling i Alexandra Instituttets Visual Computing Lab. Til formålet anvender hun en algoritme-metode, som opdaterer sin viden i forhold til normaltilstanden i den specifikke stald, termokameraet er opstillet.

- Det primære er at analysere billederne for at se, om der er noget, der er usædvanligt varmt. Når det sker, starter en tracking-algoritme, der kigger på de varme pixels og analyserer deres form og bevægelse og dermed vurderer, om det er en rigtig fødsel. Hvis der går for lang tid mellem to fødsler, skal landmanden have besked via en app om, at han skal tilse den her so. Det betyder, at landmanden ikke behøver at være til stede hos søerne hele tiden, siger Katrine Hommelhoff Jensen ifølge alexandra.dk. 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.063