23948sdkhjf

Millionbonus går ikke ifølge Hesalight-kurator

Kurator bag konkursboet efter Hesalight mener, at formanden for det konkursramte belysningsselskab uretmæssig har fået stor bonus

12 mio. kr. Det fik formanden for Hesalight, Lars Jørgensen, fra 2014 til belysningsselskabet gik konkurs i 2016. En del som en én procents bonus af de 590 mio. kr., selskabet fik tilført fra investorer som Pensam og Pensiondanmark. 

Men det hænger ikke sammen, mener kurator i boet efter Hesalight, Henrik Selchau Poulsen. Det skriver Børsen. 

Ifølge kuratorens seneste processkrift, som Børsen har set, har konkursboet ikke været i stand til at finde en aftale mellem bestyrelsesformanden og selskabet, som er godkendt af en samlet bestyrelse og generalforsamling. 

Den går ikke - aftale eller ej
Selv hvis der skulle blive fremlagt bevis for aftalen, mener kurator ikke, det er gyldigt. 

- En aftale om et sidevederlag på en procent af de 590 mio. kr., som Hesalight fik tilsagn om og senere modtog, er udtryk for en ordning, som strider mod selskabets interesse, og som ikke kan opretholdes, skriver Henrik Selchau Poulsen ifølge Børsen.

Lars Jørgensen vil ikke svare på avisens spørgsmål, men henviser til sin advokat, der så henviser til, at man tager den igangværende sag i retssystemet.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062