23948sdkhjf

Topchef forlader Rovsing

Efter to år skifter Christian Bank direktørjobbet hos Rovsing ud med et i europæisk satellitorganisation

Christian Bank stopper som administrerende direktør for Rovsing. Han forlader producenten af testsystemer til satellitter ved udgangen af marts i år. Det oplyser det Skovlunde-baserede firma i en virksomhedsmeddelelse.

Han har i stedet fået en post som director for Programme Preparation & Development hos EUMETSAT, The European Organisation for the Exploitation of Meteorological Satellites, der gennem årene har været en vigtig kunde for Rovsing.

- Rovsings bestyrelse takker Christian Bank for hans markante bidrag til Rovsings vækst og udvikling igennem en meget udfordrende periode, og vi ønsker ham alt det bedste fremover og succes i hans nye rolle, skriver selskabet i meddelelsen.

Rovsing har indledt processen med at finde og evaluere kandidater til direktørposten. Om nødvendigt vil der bliver udpeget en midlertidig direktør, oplyser selskabet.

Præstationer de seneste to år
Christian Bank har været administrerende direktør i firmaet siden 1. januar 2016, da det stadig hed SSBV-Rovsing. Han afløste dengang Julian Bott, der havde haft posten siden november 2014.

Siden Christian Bank kom til i 2016 har Rovsing præsenteret sin ny Solar Array Simulator, leveret EGSE-systemer til store systemintegratorer som Airbus DS, Thales-Alenia Space og Lockheed Martin, samt implementeret sin nye DSTE produktlinje.

Tidligere på måneden fik Rovsing også ny bestyrelsesformand, da Michael Hove erstattede Jørgen Hauglund på posten. Sidstnævnte fortsatte som almindeligt bestyrelsesmedlem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078