23948sdkhjf

Rekordår for Data Respons

Opgaverne strømmer ind. Aldrig før har teknologiselskabet haft så stor en omsætning

Afslutningen på 2017 slog rekord hos Data Respons. Det samme gjorde hele året målt på omsætning, viser den norske teknologikoncerns 2017-årsrapport. 

- Den stærke internationale vækst bidrog til rekordomsætning i kvartalet og i hele året. De seneste opkøb i Tyskland kombineret med øget SW fokus giver desuden forbedrede marginer i gruppen, siger administrerende direktør Kenneth Ragnvaldsen om udviklingen i 2017. 

I R&D Services-segmentet var væksten på 30 procent, heraf 8 procent organist. 

- Vores brede kompetencer og erfaring passer godt med de teknologiske megatrends. Vi er for øjeblikket engageret i over 100 spændende udviklingsprojekter, der strækker sig fra forbundne og autonome køretøjer til fremtidens smartere og mere automatiserede fabrikker, siger Kenneth Ragnvaldsen. 

Ser man på markeder er Sverige stadig koncernens største med 48 procent af omsætningen. Tyskland vokser dog mest, og i december overtog Data Respons det tyske selskab EPOS CAT, ligesom koncernen er involveret i adskillige projekter på flere fronter i det store land. 

- 2017 gav rekordhøj omsætning, ordreindgang og driftsresultat. Teknologiske megatrends, der indebærer et mere datadrevet samfund med et voksende antal forbundne enheder, vil fortsat modnes i alle sektorer, kommenterer Data Respons-topchefen om den fremtidig udvikling og tilføjer, at kunder på alle niveauer har et fokus, der giver tro på lidet konkret ”en fortsat stærk udvikling fremadrettet”.

Data Respons ASA
mio. norske kroner 2017 2016
Omsætning 1241,4 1038,0
Driftsresultat 90,1 68,4
Resultat før skat 67,3 68,8
Årets resultat 45,6 53,0
Aktiver 1138,6 786,1
Egenkapital 346,6 282,8
Antal ansatte 617 500
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094