23948sdkhjf

Hardware-startup øjner samlebåndet

Kunstig intelligens, 3D-kameraer og rustfri stål. Det er ingredienserne i en løsning, som iværksætterfirmaet Sensomind arbejder på sammen med fødevarevirksomheder

De seneste to år har hardware-startuppet Sensomind udviklet en løsning, som skal spare produktionsvirksomheder for ressourcer i produktionskæden. 

Sensohub, som løsningen hedder, er baseret på visuel kunstig intelligens. I dag er løsningen i spil i enkelte fødevarevirksomheder, hvor den skal højne kvalitet og optimere ressourceforbruget. Det skriver Scion DTU på sin hjemmeside. 

- Sensohub består af et kamera og en tilhørende boks med et Nvidia-grafikkort. Kameraet sætter man op ved et samlebånd, hvor det affotograferer produkterne. Informationen overføres til vores løsning i skyen, siger Rufus Blas, CTO og medstifter i Sensomind, til Scion DTU. 

Sensohub og Sensohub

Sensomind har udviklet et system med fleksible 3D-kameraer baseret på struktureret lysteknologi, der sammen med avanceret kunstig intelligens kan identificere genstand på et samlebånd og deres tilstand. 

Fremstillet i rustfri stål kan 3Dkameraløsningen anvendes i fødevareindustrien.

Baseret på input kan brugeren træne den kunstige intelligens. Fx kræver det i dag hårdt, manuelt arbejde at genkende kyllinger - som kommer i forskellige former og nuancer – før de lander i køleboksen og inden da skal kvalitetstjekkes. Over tid vil den være så trænet, at den kan klare sig uden internetadgang i en såkaldt edge-computing-løsning. 

Flere forretningsmodeller i spil
Sensomind opererer lige nu med to forretningsmodeller for Sensohub. Den ene er en abonnementsløsning, hvor virksomheder løbende betaler. Men selskabet har også åbnet dialoger med mindre producenter af produktionsudstyr. 

- Vi vil gerne gøre det muligt for alle virksomheder at benytte kunstig intelligens ved hjælp af deep learning. Derfor giver vi dem også muligheden for at integrere vores teknologi i deres produkter. Det kan give virksomheder et markant løft af, hvad deres maskiner kan, siger Rufus Blas til Scion DTU. 

Forventningen er ifølge Rufus Blas at have et produkt klar om tre-fire år.

Sidste år omsatte Sensomind for fire mio. kr.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083