23948sdkhjf

Statsligt lån får Remic på verdensscenen

Når kunstnere som Steffen Brandt, Oh Land, Who Killed Bambi, David Piche og mange flere gæster diverse scener, sker det ofte med Remic-mikrofoner som deres fortrolige stykke teknik.

Mikrofonerne udvikles og produceres i Silkeborg hos Remic Microphones, der med hjælp fra Vækstfonden fået international medvind. Det skriver Midtjyllands Avis.

Lån og sparring med den statslige finansieringsfond Vækstfonden var nemlig med til at starte virksomheden op i 2009, da Thorkild Larsen ikke kunne låne penge ovenpå finanskrisen.

- Det har så vist sig at være en gevinst på mange måder at få lån via Vækstfonden, for der følger også rådgivning, sparring og opfølgning med, og dermed er der større sikkerhed for, at man undgår at begå en masse fejl, når man starter op som selvstændig, siger han til avisen.

Remic Microphones har senest fået et lån på to millioner kroner hos Vækstfonden. Pengene skal gå til at styrke Silkeborg-virksomhedens brand internationalt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093