23948sdkhjf

GPV nåede milliardomsætningen i 2017

Det første hele regnskabsår under Schouw & Co. ramte et magisk tal for EMS-virksomheden

Danmarks største EMS-virksomhed, GPV, nåede over en milliard kroner i omsætning i 2017. Gennem sidste år hævede de flere gange forventningerne, og dermed er regnskabet også forventeligt. Milliardåret blev det første hele regnskab under Schouw & Co.-koncernen, der købte GPV fra andet kvartal i 2016.

- Alle koncernens virksomheder bidrog positivt til omsætningsfremgangen, hvor Borg Automotive (tilkøbt i 2017) og GPV (tilkøbt i 2016) sammen med BioMar stod for de største enkeltbidrage, siger administrerende direktør for Schouw & Co, Jens Bjerg Sørensen, i en pressemeddelelse.

Foruden en omsætning på knap 1,15 milliarder kroner i 2017 nåede GPV også et resultat på knap 100 millioner kroner. Helt præcist 95,1 millioner kroner blev årets resultat, hvilket er en stort spring fra 60,4 millioner kroner i 2016.

Den store vækst i omsætningen skyldes ifølge regnskabet organisk vækst og etablering i Mexico. Derudover købte GPV den mindre EMS-virksomhed BHE i løbet af 2017. 

I 2018 forventer GPV en omsætning på 1,2 milliarder kroner. Det skyldes en fortsat tro på et voksende marked i både Europa og USA, mens Kina og Rusland forventes svagere.

De bemærker dog, at nye produkter og den generelle markedssituation har fået leveringstiden af udvalgte komponenter til at stige. Det kan få indflydelse på 2018-aktiviteten.

GPV
mio. kr. 2017 2016
Nettoomsætning 1.147,5 876,8
Resultat af primær drift 81,4 60,4
Resultat før skat 86,8 53,5
Årets resultat 95,1 60,1
Balancesum 875,2 637,5
Egenkapital 243,3 164,5
Antal ansatte 1302 stik. 1074 stk.
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Læs mere om: GPV
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187