23948sdkhjf

Foss scorer rekordkasse på sit måleudstyr

Både omsætning og indtjening historisk god i 2017
Hillerød-koncernen Foss, der udvikler, producerer og sælger avancerede måleinstrumenter til den globale fødevareindustri, havde sidste år sit bedste regnskabsår nogensinde: Både omsætning og indtjening satte ny rekord.

Foss omsatte i 2017 således for godt 2,23 milliarder kroner mod 2,12 milliarder kroner året før. Og på bundlinjen endte det med et plus på 421 millioner kroner mod 380 millioner i 2016.

- Vi har de seneste to år lanceret flere nye instrumenter og løsninger end nogensinde før. Mere end en femtedel af 2017-salget er produkter,
der er udviklet inden for de seneste tre år. Sidste år har vi lanceret nye produkter som aldrig før i Foss’ historie, siger Foss’ administrerende
direktør, Kim Vejlby Hansen, til Berlingske Business..

Blandt Foss' målesucceser i 2017 er et instrument, der med røntgen både kan måle fedtprocent og lokalisere eventuelle fremmedlegemer,
for eksempel metalstykker, i kød.

Et helt nyt forretningsområde under udvikling er "digital services", hvor kunden blandt andet kan overvåge og fjernstyre Foss-instrumenter fra et såkaldt virtuelt kontrolrum. Det betyder, at en fødevareproducent med produktion i flere lande centralt kan sikre, at de producerede varer har en ensartet høj kvalitet på tværs af landegrænser.

Koncernen er i gang med at opføre en søsterbygning til den eksisterende udviklingsafdeling i Hillerød - et nybyggeri, der udvider domicilet fra de nuværende cirka 12.000 kvadratmeter til omkring 22.000 kvadratmeter. Nybyggeriet giver Foss plads til 400 medarbejdere, som primært arbejder med forskning og udvikling. Det skal efter efter planen stå færdigt næste forår.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125