23948sdkhjf

Wirtek køber nordjysk virksomhed

Opkøb skal bringe udviklingshuset tættere på deres danske kunder

Fra den 1. april overtog det nordjyske udviklingshus virksomheden Software-Pro A/S. Den endelige overtagelse forventes færdig 17. april. Med opkøbet kan Wirtek nu komme tættere på deres danske kunder og være mere fysisk til stede.

Det fortæller administrerende direktør Michael Aaen.

- Software-Pro arbejder med kvalitetssikring og test af produkter. Det er et område, som er vigtigt for Wirtek. Vi arbejder også selv med det, men det er mere på afstand gennem vores test- og udviklingscentre i Rumænien, siger han.

Opkøbet betyder, at Wirtek nemmere kan assistere deres kunder på det område. Især den fysiske tilstedeværelse bliver fordelen ved opkøbet.

- Vi vil gerne vækste i nærheden af kunderne, så det er en strategisk brik for os. Nu har vi mulighed for at komme lidt tættere på og faktisk arbejde ude på kundens arbejdsplads, siger Wirtek-direktøren.

Han påpeger desuden, at man ved hjælp af de samlede kompetencer ved Wirtek og Software-Pro kan tilbyde en mixed sourcing-model, hvor både bagvedliggende og fysisk nære kompetencer kombineres.

- Det giver et større spænd og en kombination af omkostningerne. Det er dyrt at sætte konsulenter direkte ind i en virksomhed i Danmark, og med kombinationen af vores kompetencer på afstand kan det blive en anden prismodel, siger Michael Aaen.

Wirtek har tidligere udmeldt forventninger om en vækst på toplinjen på 17 til 24 procent. De forventninger hæves nu til 27 til 34 procent, mens bundlinjen går fra 3 til 28 procent og til en resultatfremgang mellem 16 og 40 procent.

Software-Pro har hjemme i Gistrup, der er en forstad til Aalborg. Her har virksomheden fortsat adresse efter opkøbet. Dermed ligger den nyopkøbte virksomhed også tæt på selve Wirtek, der har hjemme i Aalborg Øst.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078