23948sdkhjf

Frandsen fejrer jubilæum med rekordregnskab

Den Horsens-baserede belysnings- og designkoncern Frandsen Lighting kan i år fejre 50 års jubilæum. Men selvom koncernen har nogle år på bagen, står den fortsat stærkt.

For syvende år i træk kan Frandsen Group således præsentere et rekordresultat. Resultatet for 2017 er et overskud på knap 16,5 millioner kroner før - en million mere end i 2016. 

I en pressemeddelelse fortæller Frandsen Group, at der er udsigt til fortsat fremgang i koncernens tre hovedaktiviteter, som består i design, produktion og salg af belysning samt møbler og accessories.

Derfor forventer koncernen et endnu bedre resultat i jubilæumsåret.

- Vi har fået nogle enormt store kunder i Fjernøsten inden for vores retailafdeling, og så har vi fået nogle store langtidskontrakter på det amerikanske marked i vores projektafdeling. Derudover har vi stor succes med vores Verner Panton-møbler, og der kommer en del nye produkter i 2018. Så vi har virkelig høje forventninger, siger administrerende direktør hos Frandsen Group, Benny Frandsen.

Succes i dattervirksomheden Verpan bidrager især til det gode regnskab.

Frandsen Lighting har desuden fået ny bestyrelsesformand i 2018. Det bliver 52-årige Torben Paulin, som er administrerende direktør i dækgrossisten NDI Group.

Han har tidligere været administrerende direktør i BoConcept gennem fem år.

Frandsen Lighting A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttofortjeneste 60,8 58,3
Resultat af primær drift 17,4 15,7
Resultat før skat 16,5 15,6
Årets resultat 12,8 12,1
Balancesum 84,0 80,0
Egenkapital 47,9 43,1
Antal ansatte 79 76
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125