23948sdkhjf

Aarhus-firma vinder på de store producenters neddrosling

Cynergy Europe satser på flere kunder blandt de elektronikproducerende virksomheder i Danmark og det øvrige Skandinavien

Cynergy Europe, som leverer service af og reservedele til SMT-maskiner, vil kapre flere kunder i Danmark. For potentialet er voksende og markedet ligeså, vurderer firmaets stifter James Whitehouse. 

I hans optik har de fleste af de større maskinproducenter indenfor eksempelvis pick & place stadig færre ressourcer i Skandinavien, hvilket ses ved lang leveringstider på reservedele og ventetid på teknikere. 

- Ret beset, er der ikke noget at sige til, at en ”big name” producent med hovedparten af deres salg i Asien, kan have svært med at retfærdiggør, at have teknikere gående i lokalmarkederne med relativt lav udnyttelse, siger James Whitehouse til Electronic Supply. 

- Vores vurdering af de elektronikproducerende virksomheder i Danmark er, at der er mange som ”lever med” udstyr som ikke så godt passer til formålet, selvom andre og bedre løsninger eksisterer, uddyber han om konsekvenserne for de danske elektronikproducenter. 

Partnerskab koster investeringer - og giver bonus
I bestræbelserne har Cynergy Europa allieret sig med P&P producenten Europlacer, som man nu er distributør for i Skandinavien. 

Det har dog krævet en del investeringer at introducere platformen samt sikre, at de rette ressourcer var på plads fra start, oplyser James Whitehouse. 

Allerede nu er der da også to projekter i støbeskeen i regi af den distributøraftale. 

Cynergy Europes øvrige forretning er også i god gænge. 

- Ud over dette område, oplevede vi fremgang indenfor brugte maskiner, mest Siplace, hvilket traditionelt er et område hvor vi altid har haft vores fokus med salg af reservedele og service på de fleste modeller, siger James Witehouse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08