23948sdkhjf

Investorer jagter den næste robotsucces i Odense

Der er netop åbnet for tilmeldingen til den tredje udgave af Odense Investor Summit, hvor investorer møder kapitalsøgende virksomheder. Hovedfokus er på robotter, droner, automation og velfærdsteknologi

Investorer med indsigt i robotter har øjnene rettet mod Odense. Muligheden for at investere i virksomheder med potentiale til at blive det næste teknologiske guldæg, gør det attraktivt for investorer at vende blikket mod robotklyngen og vækstlaget.

Odense Investor Summit, der i år finder sted den 12. september sammen med elektronikmessen E-18 og robotmessen R-18 i Odense Congress Center, sætter scenen for mødet mellem højtspecialiserede virksomheder og investorer med indsigt i de nye teknologier. Investorerne er klar med kloge penge og risikovillig kapital, der også tilfører de kapitalsøgende virksomheder knowhow og netværk.

- I og omkring Odense har vi et spirende robotmiljø af lovende virksomheder med et stort globalt potentiale. De mangler kun de rigtige investorer for at skabe markant vækst. På Odense Investor Summit matcher vi de kapitalsøgende virksomheder med investorer. Vi bringer parter sammen, som ikke normalt færdes i de samme miljøer, fortæller Michael Hansen, Investment Manager, Odense Seed and Venture.

Udenlandske investorer ser mod Danmark
Sidste år deltog mere end 20 kapitalsøgende virksomheder og mere 100 investorer indenfor robotics, droner, automation og velfærdsteknologi.

- Vi ser et betydeligt potentiale i Odense Investor Summit både for virksomhederne og investorerne, siger Tommy Bøgh Thomsen, der er regionsdirektør for erhvervskunder i Region Syd i Nordea.

- Der findes tidspunkter, hvor den her type virksomheder har brug for en partner til at drive væksten sammen med dem - og det partnerskab vil vi gerne skabe rammerne for og hjælpe med at etablere, tilføjer han.

Fakta: Odense Investor Summit 2018
Odense Investor Summit bliver 12. september 2018 afholdt for tredje gang og samler 20 kapitalsøgende virksomheder, som arbejder med robotter, droner og velfærdsteknologi.

De deltagende virksomheder skal pitche deres idé foran mere end 100 investorer fra ind- og udland, som tilsammen kan investere op til cirka 200 mio. kr.

Bag Odense Investor Summit står 15 danske organisationer, virksomheder, netværk og projekter, der arbejder for at skabe stærke resultater til virksomhederne og omverdenen. Aktørerne er Odense Robotics, Odense Robotic StartUp Hub, Odense Seed and Venture, Odense Kommune, Scale-Up Denmark Robotics, Væksthus Syddanmark, RoboCluster, Nordea, Teknologisk Institut, , Keystones, Connect Denmark, Syddansk Innovation, Syddansk Universitet.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094