23948sdkhjf

Industriledere blæst bagover af digitale transformatører

Det tredje Smart Industry Forum Summit, som løb af stablen i København, gjorde deltagerne klogere på IIoT og nye forretningsmodeller fra dem, der har taget de helt store skridt inden for industri 4.0

Torsdag morgen d. 7. juni summede det af liv på Tivoli Hotel i København, da mere end 100 deltagere med baggrunde inden for tech, uddannelse, automatisering, OEM og produktion havde taget to dage væk fra deres vante rammer for at blive udfordret på potentialet i ny teknologi og de ledelsesmæssige udfordringer i den digitale transformation.

En række prominente talere fra blandt andre Amazon, IKEA, Volvo og Alfa Laval gav stof til eftertanke til de deltagende. 

Dagen blev skudt i gang med stærke præsentationer om talernes erfaringer med et forøget fokus på digitalisering i virksomhedernes nye forretningsmodeller. De forskellige indlæg blev modereret af Soulaima Gourani, som desuden også gav en præsentation af digitaliseringens påvirkning på mennesker og samfund.

I fremtidens industri er teknologien en dominerende faktor. Men de beslutninger der bliver truffet om teknologien, den måde virksomhederne organiserer sig på, og de forretningsmodeller de opbygger, afhænger i høj grad af de mennesker, der sidder for bordenden. Derfor blev de deltagende på årets summit udfordret i to såkaldte ’challenge sessions’ faciliteret af Grimur Fjelsted fra WTSH GmbH og Jan Ackalin fra Alfa Laval. 

Vært: Tilfreds, men vil gerne have endnu flere med
Ved denne, tredje udgave af Smart Industry Forum Summit var B&R Industrial Automation den primære vært bag arrangementet. Her er man overordnet tilfreds med niveauet af oplæg, engagement og networking, men man ser gerne en 50 pct. stigning i antallet af deltagere til næste år. 

Carsten Clemensen, Nordic General Manager hos B&R: 

- Der var over 100 deltagere fra maskinbyggerbranchen i år, som alle var topmotiverede over programmet og selvfølgelig også netværket. Men det ville være flot, hvis vi kunne nå op på de 150-170 deltagere næste år, så det må blive målet for de nye værter og partnere, hvis vi fortsat skal sikre et stærkt netværk af ledere med fokus på den smarte industri og digital transformation.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078