23948sdkhjf

Arriva vinder færgeudbud og skal skifte til el

Færgerne har kapacitet til at sejle hele dagen og lade op om natten

Det københavnske trafikselskab Movia har afgjort en udbudskonkurrence, der betyder, at havnefærgerne i Københavns Havn fra 2020 skal sejle på el og i øvrigt stadig drives af Arriva, der har stået for driften siden 2000.

Det skriver Ingeniøren.

Med 12 års drift og 15.000 sejltimer årligt ender budsummen på 278 mio. kr. Stoppestederne og tidsrummene bliver de samme, mens den største forandring sker med færgerne, der skal skiftes ud.

Fire elfærger plus en reserve skal erstatte de nuværende dieseldrevne færger. 

- Man ville gerne lave noget, der var så grønt som muligt og så energibesparende som muligt. Minimumskravet var, at 55 pct. skulle være fra el, og så var det ifølge vores beregninger billigere at gå med den valgte løsning end med en hybrid-løsning, siger Jens Boe Jacobsen, direktør for forretningsudvikling ved Arriva, til Ingeniørien.

Foto: Arriva / Damen Shipyards

Elfærgerne har kapacitet til at sejle hele dagen og lade om natten, skriver mediet, der også kan fortælle, at Damen Shipyards skal bygge de nye færger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078