Vil tidoble omsætningen i 2025
Lige nu løber Ambus strategiplan frem til 2020, og den siger en årlig vækst på 13-15 procent, således at den danske medicoproducent til den tid omsætter for godt 4 mia. kr. Det skriver Børsen.
Men efter 2020 kommer der til at ske ting og sager. CEO Lars Marcher spår nemlig, at 80 procent af markedet for endoskoper om 10 år vil være konverteret til engangsprodukter – et marked med en samlet værdi på 650 mia. kr.
Han er dog endnu ikke klar til at give nogen prognose for Ambus vækstambitioner efter 2020, men fastslår, at den danske virksomhed vil have en markant bid af markedet.
- Uha, det tør jeg ikke sige noget om, men det jeg kan sige er, at generelt er dynamikken i medtech, at firstmover tager i hvert fald 30 procent, og det kan du se på nogle af vores eksisterende forretninger. Det er ikke det samme som at sige, at det er, hvad det bliver, men det er ikke urealistisk, siger Lars Marcher til Børsen.
Originalartikel: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/203524/artikel.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_01