23948sdkhjf

Danfoss moderniserer to produktioner i én

Designer ny produktion med synergi, automation og industri 4.0.

Danfoss har skruet helt op for ambitionerne i udviklingen af fabrikken med den forpligtende titel: Future Factory.

Ikke bare skal flere enheder og to produktionshaller smeltes sammen i én ny stor hal. Hele måden, man arbejder på, skal også gentænkes:

- Vi ønsker at designe fremtidens fabrik med fuld fokus på, hvordan vi kommer til at arbejde fremadrettet. Vi eksperimenterer allerede med Universal Robots, men nu tager vi de næste skridt mod en ny måde at arbejde på. Der findes masser af løsninger, men hvilke løsninger passer til os? Og hvor skal de implementeres? (...) Nu skal vi finde ud af, hvor vi skal begynde, og hvilken retning vi ønsker at bevæge os i, siger produktionsingeniør Mathias Petersen fra Danfoss, der er projektleder af Future Factory.

To haller i én
Helt lavpraktisk skal to eksisterende produktionshaller og en række enheder slås sammen, således at man opnår en større synergieffekt mellem enhederne, et tættere og stærkere fællesskab og et langt bedre flow.

I dag sidder medarbejdere i den ene hal og fremstiller joysticks, mens en anden enhed i en anden hal udvikler og producerer de hydrauliske enheder, der skaber den bevægelse, man dirigerer eksempelvis en gravko til at foretage via joysticket.

Leder efter alsidig profil
Men foruden synergieffekter, automation og Industri 4.0 skal fremtidens fabrik også måles på meget ambitiøse parametre:

- Vi vil skabe en fabrik, hvor der ikke sker arbejdsulykker, hvor kvaliteten bliver endnu højere, og hvor vi hurtigt kan omstille produkter til vores kunders behov med hurtigere leveringstid, fortsætter Mathias Petersen, der søger to nye ingeniører til sit team.

De to fysiske haller ligger i Nordborg lige ved siden af hinanden, men skal flyttes sammen til en tredje, der også får base i Nordborg, med flere hundrede medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11