23948sdkhjf

Tavleproducent fordobler produktionskapaciteten

Mita-Teknik har afsluttet en udvidelse af sin fabrik i Kina

Stigende produktionsomkostninger fik for nogen tid siden Mita-Teknik i Rødkærsbro til udvide produktionen uden for Europa. I november lød det så, at man ville flytte al produktion til KinaHidtil har frimaet, som fremstiller styringsenheder til bl.a. vindmøller, ellers holdt en del af produktionen i Danmark og Østeuropa, men ikke længere. 

Udvidelsen af firmaets fabrik i Ningbo nær Shanghai i Kina, hvor man fremstiller eltavler, er nu afsluttet. Det oplyser Mita-Teknik i en pressemeddelelse.

Indkasserede første underskud nogensinde

Flytningen af al produktion til Kina fra Europa sker efter, at Rødkærsbro-firmaet efter flere års overskud på mindst 20 millioner kroner kunne se røde tal på bundlinjen i 2016/17 – det første underskud i firmaets historie.

- På den måde opnår vi en konkurrencefordel i Kina, men også i Europa, sagde administrerende direktør Jesper Andersen til Børsen sidste november om udflytningen.

Pudsigt nok var det i særlig grad tilbagegang på det kinesiske marked, som kostede. 

Produktionskapaciteten er blevet fordoblet. Samtidig har Mita-Teknik optimeret alle sine procedurer og arbejdsgange, så de 100 medarbejdere ifølge firmaet kan fremstille eltavlerne 20 procent billigere end da produktionen lå i Østeuropa. Med overførsel af know-how og introduktion af lean i produktionen lever den kinesiske fabrik op til vestlige kvalitetsstandarder, lyder det også i meddelelsen. 

Flere leverandører og lokalt komponentkøb
En udvidelse af leverandørnetværket kombineret med optimering af produktionsprocesserne har også reduceret leveringstiderne. 

- Vi har i dag et særdeles godt og effektivt netværk af underleverandører, som gør det muligt at indkøbe størstedelen af komponenterne i nærområdet. Efter en udvidelse og modernisering i januar 2017, står vi nu med en topmoderne og totalt optimeret produktionsenhed, siger produktionsdirektør Klaus Kromann Knudsen i meddelelsen.

Vindmølleproducenter er velrepræsenteret i kundekartoteket, som også tæller store firmaet i fødevareindustrien, procesindustrien og maskiningeniører.

Mita-Teknik har tre afdelinger i Kina. Produktion i Ningbo, en salgsafdeling i Shanghai og en afdeling i Beijing.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079