23948sdkhjf

Ny amerikansk straftold kan endnu engang ramme danske virksomheder

Elektronik bliver ramt, når USAs straftold på varer fra Kina udvides. Se listen over hvilke produkter der rammes her

Med en ny liste kan man komme på forkant af en ubehagelig overraskelse, når USA - formentlig på fredag - atter effektuerer straftold på varer fra Kina til en værdi af 200 mia. USD. Listen, som er offentliggjort af den amerikanske handelskommission, opremser de varer, der rammes af den amerikanske straftold.

- Donald Trump vil med tolden straffe Kina, fordi han mener, at Kina og kinesiske virksomheder stjæler amerikanske virksomheders teknologier og know-how. Straftolden betyder, at varer produceret i Kina vil blive dyrere i USA og langt mindre konkurrencedygtige, siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI.

Straftolden rammer import til USA fra Kina og er en udvidelse af de tiltag, amerikanerne indførte tidligere i år. USA hævder, at Kina stjæler IPR-rettigheder (Intellectual Property Rights) for 30 mia. USD årligt, og straftolden skal presse Kina til at gøre noget ved det problem.

Det betyder, at virksomheder, der har produktion i Kina, kan rammes af straftolden, selvom virksomhedens hovedsæde og ejerskab er andetsteds. Opfordringen fra Dansk Industri (DI) er derfor, at danske virksomheder undersøger, om de har varer på listen.

- Danske virksomheder med produktion i Kina bør være opmærksomme på varerne, der fremgår af listen, så de kan forberede sig på at blive mødt af en højere toldsats, hvis de eksporterer fra Kina til USA. En række virksomheder er blev ramt af første bølge af den amerikanske straftold i august, men denne gang er den mere omfattende; den vil givetvis ramme flere danske virksomheders handel med USA, siger Peter Bay Kirkegaard.

Listen over produkter, der står til at blive ramt af Trumps nye straftold på varer, omfatter bl.a. computere, elektronik, dele til biler, køleskabe, håndtasker, handsker, stof og garnprodukter, byggematerialer, fiskeprodukter og møbler.

Tidligere er især industriproduktion blevet ramt, men nu er det forbrugsprodukternes tur.

- Den her told vil den almindelige amerikaner i langt højere grad kunne mærke, siger Peter Bay Kirkegaard.

Lister over varer ramt af toldmur
Listen over produkter der vil rammes af straftolden findes her. Listen er opdelt i toldkoder for varerne. Straftolden ventes effektueret umiddelbart efter den 6. september, hvor en igangværende høring af listen afsluttes.

I august 2018 effektuerede amerikanerne straftold til en værdi af 50 mia. USD, hvor en liste også blev lavet. Den kan findes her.

Denne artikel er bragt i samarbejde med DI Business.

Kilde: DI Business

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125