23948sdkhjf

Tag en tur i en førerløs taxa og en intelligent bus

Borgerne er med til at teste 12 demonstrationsprojekter af nye transportløsninger på verdenskongres i København

København er i disse dage vært for den internationale kongres for intelligente transportsystemer, ITS World Congress. Her bliver de nyeste danske og internationale ITS-løsninger vist frem, og der gives konkrete bud på, hvordan løsningerne skaber bedre livskvalitet for trafikanter og borgere.

- De demonstrationsprojekter, som fremvises på udstillingen, er en kulmination på lange udviklings- og afprøvningsforløb i innovative virksomheder og partnerskaber. De deltagende projekter spænder bredt rent teknologisk, men er også et eksempel på, at internationale samarbejder kan bane vej for nye løsninger, der på den korte bane fremvises her i Danmark, men som på sigt måske kan gøre sig gældende i en global kontekst og hjælpe byer og borgere flere steder i verden, siger Mads Lebech, administrerende direktør i Industriens Fond, der har støttet projektet med godt en halv million kroner.

Messen afholdes fra den 17. september til den 21. september 2018 i Bella Center i København.

12 demonstrationsprojekter til folket
Torsdag 20. september er blevet døbt Borgerdag, hvor interesserede borgere kan besøge kongressen. Der er gratis adgang til udstillingen og de 12 udvalgte demonstrationsprojekter, hvor det er muligt at prøve endnu ikke færdigudviklede løsninger inden for intelligente trafikløsninger.

Én af de helt store nyheder vil være verdens første førerløse taxa, som er på vej i produktion. De besøgende kan også vælge at hoppe på den førerløse shuttlebus fra metrostationen ved Bella Center eller prøve den intelligente bus, der bliver sendt på ”jungleløb” og skal manøvrere forbi gorillaer og tigre for at vise sin evne til at navigere sikkert forbi forhindringer.

- Vi har udvalgt en række demonstrationsprojekter, som viser den nyeste teknologi inden for intelligente transportløsninger. Vi er stolte over at præsentere alt fra førerløse biler, taxaer og busser til intelligent cykeludstyr til cyklister. Borgerdagen er særlig vigtig for os, så borgerne bliver inddraget i udviklingen af nye og bedre løsninger i trafikken. Løsninger, som er mere bæredygtige, og som bidrager til mere livskvalitet for københavnerne, siger Projektchef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, Steffen Rasmussen.

Fakta om ITS World Congress 2018

• Københavns Kommune skal være vært for ITS World Congress den 17.-21. september 2018 i Bella Center. Det er den største internationale kongres for intelligente transportsystemer (ITS)

• Kongressen består af en udstillingsdel i Bella Center, demonstrationsprojekter med test af fremtidens ITS-løsninger, en række tekniske besøg og et fagligt program

• Kongressen har et stort udstillingsområde på 25.000 m2 med et forventet besøgstal på 10.000 gæster og 400 udstillere

• Værtskabet er et enestående udstillingsvindue for nye danskudviklede transportløsninger, forskningsresultater, teknologisk ekspertise samt produkter og services fra danske virksomheder, og det er håbet, at ITS World Congress vil skabe afsæt for vækst og eksport af grønne transportløsninger

• Der er valgt følgende tekniske emner til det faglige program for kongressen:
o Mobility Services – from transport to mobility to liveability
o ITS and the environment
o Connected, cooperative and automated transport
o Next generation goods delivery
o Satellite technology applied to mobility
o Transport networks evolution
o Cross Border Solutions - “Host Topic”

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062