23948sdkhjf

Konkurs rammer østjyske lysfirmaer

Der er stadig håb for 15 arbejdspladser hos producent af lyskilder

E3light Professional A/S og søsterselskabet E3light Retail A/S i Lystrup ved Aarhus er blevet begæret konkurs.   

Konkursbegæringen kom ifølge kurator i begge sager, advokat Christian Jul Madsen fra Kromann Reumert, fra Skat. 

USA, England og Panton kostede
Økonomien i E3light Professional, som med egne ord er både producent og leverandør af innovative lyskilder, havde da også været anstrengt i nogle år. I 2015-16 og 2016/17 var der et samlet underskud på over en halv million. Værre endnu så det ud i de første seks måneder af 2017/18, hvor selskabet havde realiseret et underskud på 857.000 kroner før skat – næsten dobbelt så meget som budgetteret.

I E3Light Retail så det endnu værre ud. I stedet for et forventet 0-resultat i første halvdel af 2017/18 havde selskabet et underskud på 1,656 millioner kroner før skat.

- Budgetafvigelsen skyldes manglende salg på det amerikanske og engelske marked samt en senere lancering af Pantone-produkter, fremgår det af selskabets seneste årsrapport. 

10-15 ansatte ved konkursen
Kurator er stadig ved at danne sig det fulde overblik over aktiverne i firmaerne og afdisponere det, der er. Og der er håb endnu for belysningsselskabet og de 10-15 funktionærer, som var ansat ved konkurstidspunktet. 

- Vi forsøger at holde det kørende. Det vil sige tager en telefon hvis kunderne ringer, servicere dem og lignende, forklarer Christian Jul Madsen til Electronic Supply. 

Håber på afklaring i næste uge
Der ligger også nogle ordrer, der ifølge kurator vil være potentiale i at køre færdig. Kombineret med firmaets lager kan det være attraktivt. Og der er konkret interesse, tilføjer kurator.

- Planen er at udbyde tingene samlet. Går det ikke, vil man forsøge delsalg. Der skal dog helst komme afklaring prima næste uge (uge 40, red.) af hensyn til en lovbestemt frist for, hvor længe vi kan råde over de ansatte, siger Christian Jul Madsen.

Electronic Supply har ikke været i stand til at få kontakt til E3Light.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235