23948sdkhjf

Danmark går ind i stort europæisk supercomputerprojekt

Danmark er blandt de 25 europæiske lande, der vil investere og udvikle supercomputere i verdensklasse

Danmark går med i et europæisk projekt, European High Performance Computing (EuroHPC), som har til formål udvikle supercomputere i verdensklasse.

Det meddeler EU-Kommissionen.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er glad for, at Danmark er med i projektet.

- Den hurtige stigning i mængden af data skaber nye perspektiver for forskning og innovation, og her er det vitalt for Europa at være frontløber.

- Supercomputere vil være centrale for fremtidig forskning, og danske forskere og virksomheder er klar til at bidrage til udviklingen, siger han.

Supercomputere kan behandle store mængder data. Det kan gavne samfundet på mange områder. Således kan det eksempelvis bidrage positivt til sundhedspleje, sikkerheden i biler og cybersikkerhed.

Det europæiske samarbejde vil give offentlige og private brugere i Europa bedre adgang til databehandling. Og det har stor betydning for både konkurrenceevne og innovation.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176