23948sdkhjf

Teknologiselskaber koster Ewii trecifret millionbeløb

Hovedrengøring i forsyningsselskabet Ewii. Væk er en række tabsgivende udviklingsselskaber, herunder tre teknologiselskaber. Koncernen har også regnet på, hvad det alt sammen har kostet. 

150 millioner kroner har det samlet kostet at komme af med Ewii Fuel Cells, Ewii Telecare, Ewii Mobility, Midtjysk Køleservice og Ewii Teknik, oplyste Ewiis administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn på et repræsentantskabsmøde ifølge JV.dk. 

Ewii Mobility, som står bag el-scooteren Tripl, og Ewii Fuels Cells har medført de største udgifter.

Så meget kostede teknologiselskaberne:

Ewii Mobilitys udviklingsafdeling fortsætter i Ewiis hovedkvarter i Kolding, men er blevet en del af det hollandske transportselskab Noorentz. Ewii ejer 21 pct. af aktierne i Noorentz. Tabet er på 78 millioner kroner.

Ewii Fuel Cells er solgt til et internationalt konsortium. Tabet er på 54 millioner kroner.

Ewii Telecare er solgt il den britiske koncern Tunstall Healthcare Group. Tabet er på 7 millioner kroner.

Midtjysk Køleservice er solgt til JF Køleteknik. Tabet er på 6 millioner kroner.

Ewii Teknik er solgt til Brøndum A/S, Munck Forsyningsledninger A/S og MN Rør og Totelentreprise A/S. Tabet er på 5 millioner kroner.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079