23948sdkhjf

Dansk visionsystem får smilet frem

Amerikansk ekspert i dental-teknologi fik dansk assistance til udviklingen af nyt produktionsudstyr

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS har udviklet nyt visionsystem og software til Dentsply Sirona, der blandt andet producerer instrumenter og tandimplantater til tandlæger. 

I produktionsprocessen, hvor tand-firmaet med laser sammensvejser små komponenter, blev der anvendt et gammelt system, som skulle videreudvikles og automatiseres, så det fremover er muligt at registrere og justere positionen, hvor der skal svejses. 

- Vi havde brug for en skræddersyet løsning til et eksisterende setup. Hovedudfordringen i projektet var, at vi havde to forskellige systemer med forskellige kameraer i, der skulle tale sammen. Det, at optimere vision-algoritmen, har været en tidskrævende proces, vi ikke bare kunne købe fra hylden, siger Per Nilsson, Head of Engineering Atlantis, fra Dentsply Sirona.

Fjerner manuel proces
I udviklingen af det nye visionsystem manglede firmaet kompetencer inden for programmering i computervision-softwaren Halcon. Efter anbefaling kontaktede de DIS, som efterfølgende var ansvarlige for at udvikle en vision-applikation, der interfacer med kundens system.

Inden den nye vision-applikation blev implementeret, skulle man manuelt at finde svejsepunktet ud fra livefeed fra et kamera, inden sammensvejsningen kunne begynde.

Den nye software letter processen ved at lade et visionsystem udregne offsettet automatisk. Det vil sige, at input til visionsystemet er billeder, hvorfra visionsystemet automatisk finder svejsepunktet og derfra sender et (x-y)-offset-koordinat videre til svejseprogrammet, der derved automatisk sammensvejser komponenterne i det korrekte svejsepunkt.

Læs mere om: DIS
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094