Foto: Remoni 2
Billeder Foto: Remoni

Remonis opfinder og direktør, Bo Eskerod Madsen, med kodning og kaffe.
Foto: Remoni

232 danskere blev sidste år smittet med Legionella-bakterier - langt flere end normalt. Offentlige institutioner som svømmehaller, folkeskoler og plejehjem står overfor et stigende problem, for i takt med at klimaet bliver varmere og temperaturerne klatrer op, får Legionella-bakterie bedre levevilkår. Ikke mindst i lune vandrør med stillestående vand. Landets kommuner er derfor tvunget til at tænke i nye baner, og det har de gjort i Silkeborg.

Læs også: Dansk sensor har øjne på køledisken

I kampen mod legionella screener kommunen samtlige plejehjem for bakterien, da de især rammer ældre og svækkede personer.

Som ingeniør i Energi & Teknik afdelingen i Silkeborg Kommune, er Jesper Buchardt ansvarlig for at finde en økonomisk og hurtig løsning på problemet. Første trin er at identificere præcis hvor bakterien spreder sig, noget som hidtil har været en svær og omsiggribende opgave, for den bygningsansvarlige skal se kilometervis af snørklede rørledninger efter i sømmene.

Derfor var Jesper Buchardt åben for nytænkning, da green tech-virksomheden Remoni fra Stilling kom med et alternativt løsningsforslag: Sensorer der monteres på rørledningernes yderside og overvåger vandet indeni, og giver kommunen mulighed for at indhente og aflæse resultater med det samme:

- Vi placerer sensorerne strategisk, for at måle hvor der er tilbagestrømning af vand, men også for at måle hvor der er utilsigtet opvarmning af det kolde vand, som normalt skal være under 20 grader for at undgå bakterier, forklarer Jens Buchardt om fremgangsmåden.

Er det stanglakrids?
Remoni udvikler og producerer IoT clamp-on sensorer og et tilhørende intelligent cloud-baseret system til overvågning af energiforbrug. Softwaren indsamler data fra sensorerne og præsenterer dem i overskuelig form til for eksempel en servicetekniker, som dermed let kan overvåge og dermed reducere energi- og ressourceforbrug.

Cloud-systemet er designet, så det kan integreres med eksisterende systemer til energi- og bygningsstyring.

Læs også: - Det var ikke med vilje, at det endte i Østjylland

Ved hjælp af kunstig intelligens og IoT, kan Remonis løsning forudse hvor der er risiko for dannelse af bakterier, og sende den bygningsansvarlige en alarm, så han kan nå at forebygge udbruddet.

Ved første øjekast kan sensorerne minde lidt om stanglakridser - de er aflange, sorte og kompakte. Men modsat andre løsninger, hvor det er nødvendigt at skære, kan de monteres udenpå vandrør og ledninger. Og da sensorerne er trådløse kan man måle helt ned på enhedsniveau. Noget, der har lettet Jesper Buchardts arbejde betydeligt:

- Vi har andet måleudstyr tilgængeligt, men der er ofte store udfordringer i at konfigurere og montere systemerne - noget som både er tidskrævende og besværligt.

Mange sensorer i hele forsyningsområde
Silkeborg Kommune fik leveret et par af Remonis gateways og 15 sensorer, som kommunens folk så selv monterede og flyttede rundt efter behov, forklarer Bo Eskerod Madsen, Remonis stifter og opfinder. Og skal en hel kommunes forsyningsområde overvåges permanent, vil der blive tale om et helt andet antal sensorer.

Systemet fungerer konkret ved, at sensorerne bliver monteret for at identificere problemerne. Hermed finder brugeren også frem til, hvor der ikke er problemer.

- Det er et værktøj til at finde ud af, hvor de skal skrue. I stedet for at en tekniker bruger mange, mange timer på at fejlsøge kan de identificere det med sensorerne, som også kører, når der ikke er folk i området, for eksempel om natten. Kilden til problemet kan være en ventil, der er i stykker eller at nogen har fjernet noget isolering og så glemt at sætte nyt op, forklarer Remoni-bagmanden.

Identificerer man ikke det konkrete problem kan man hurtigt ende med at skifte unødvendig meget af en installation, før problemet er væk. Alene det indebærer store, potentielle besparelser.