23948sdkhjf

Højttaleriværksætter: Nu går vi i plus

Soundboks fik næsten overskud sidste år. Næsten. I år bliver så året, hvor producenten af kraftige, batteridrevne Bluetooth-højttalere får sit første overskud. Det garanterer iværksætterfirmaets direktør, Christoffer Nyvold, ifølge finans.dk overfor Ritzau Finans. 

- I år laver vi profit. Det bliver ikke sådan et helt vanvittigt beløb, men vi kommer til at have sorte tal på bundlinjen. Det er helt sikkert, siger Christoffer Nyvold til mediet. 

Han uddyber, at det bliver i millionklassen. 

Nye penge skal give et vækstspark
Soundboks’ seneste regnskab, der dækker 2017, viste stor fremgang. Bruttoresultatet var 3,5 millioner kroner, en forbedring på 15,4 millioner kroner i forhold til 2016. Samtidig var resultatet før skat forbedret med lige over 18 millioner kroner, så det i 2017 blev på -187.054 kroner. 

Ved udgangen af 2017 var selskabets egenkapital negativ med 15 millioner, og ifølge 2017-årsrapporten vil ledelsen retablere kapitalgrundlaget via egen indtjening og ved at rejse frisk kapital. 

Christoffer Nyvold bekræfter nu, at firmaet vil finde nye penge for at sætte fart i vækstplanerne. Aktiemajoriteten vil han og de to medstiftere, Jesper Theil Thomsen og Hjalte Emilio Wieth, dog ikke give slip på.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.138