23948sdkhjf

Hesalight-investorer i vidneskranken

Eksportkreditters roller i det konkursramte belysningsselskab var omdrejningspunktet i retten mandag

Mandag gik parterne i sagen imod konkursramte Hesalights direktør, Lars Nørholt, til den igen ved Retten i Roskilde. Det skriver finans.dk. 

Manden på anklagebænken, Hesalights direktør Lars Nørholt, har tidligere rettet en hård kritik imod storinvestorerne, pensionskasserne med Pensam og PensionDanmark som de største. De havde ifølge direktøren adgang til alt relevant materiale, men så ikke tingene ordentligt igennem, inden de lagde trecifrede millionbeløb i det for skandale- og konkursramte belysningsselskab. 

Anderledes ser pensionskasserne på sagen. De kom mandag til orde. En aftale med Eksportkreditfonden om, at den danske stat garanterede for 85 procent af Hesalights kontrakter, var ifølge pensionskassernes investeringschefer afgørende for deres engagement. 

- Salg gennemføres stort set uden undtagelse i samarbejde med EKF, hvilket indebærer, at der foregår en kontrol af salgsprocessen og af kundens kreditværdighed hos EKF og hos selskabets bankforbindelser, hvilket indebærer en effektiv kontrol og en betydelig risikoafgrænsning, skrev Hesalights bestyrelsesformand Lars Jørgensen i mail til investorerne fra november 2014., ifølge finans.dk. 

Belysningsselskabet stoppede dog med at anvende eksportkreditten i januar 2015. Ifølge storinvestorerne uden at informere dem. Ifølge Lars Nørholt skyldtes det, at der ikke var rapporteringspligt over for investorerne i denne sammenhæng.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094