23948sdkhjf

Fremgangen fortsætter for Incap

Incap øger top- og bundlinje. Det viser den finske EMS-koncerns tal for de første ni måneder af 2018.

Omsætnigen er vokset fra 37,06 millioner euro i perioden januar-september 2017 til 42,46 millioner euro de første tre kvartaler af 2018. I samme periode i år er EBIT og resultat vokset fra henholdsvis 3,64 til 5,49 millioner euro og 2,58 til 3,92 millioner euro.

- EMS-branchen har lidt under problemer med adgang til komponenter hele året- Vi har klaret komponentmanglen ved at øge vores lager en smule og ved at arbejde tæt sammen med vores leverandører, skriver Incaps topchef Otto Pukk i en kommentar til tallene. 

Fremgangen prægede både Incaps fabrikker i Indien og Estland. I Indien blev væksten hovedsageligt hentet fra eksisterende kunder, mens den estiske fabrik havde held med at få nye kunder i folden samt få deres produktion op på seie-volumen.

På forventningssiden er der intet nyt. Incaps ledelse gentager således troen på, at driftsresultatet i år vil være klart højere end i 2017. Gruppens omsætning ventes at lande i intervallet 56-58 millioner euro, hvor det i 2017 var 48,5 millioner euro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096