23948sdkhjf

NKT lander største ordre nogensinde

NKT er blevet tildelt en kontrakt til en værdi af cirka 300 mio. euro (cirka 2,23 mia. kr.) af selskabet 50Hertz.

Kontrakten omfatter højspændingskabler og inkluderer levering af et cirka 270 km 220 kV AC XLPE eksportkabelsystem og et cirka 8 km 220 kV AC XLPE landkabelsystem til Ostwind 2 transmissionsnettet i Tyskland, som forbinder en række havvindmølleparker med land.

Kontrakten er vundet i et konsortium med Boskalis Subsea Cables & Flexibles, som skal installere eksportkabelsystemet.

Kabelsystemet fra NKT til Ostwind 2 består af tre delprojekter, som tilsammen udgør det fulde projekt. NKT’s kontraktsum på de 300 mio. euro er selskabets største ordre nogensinde på AC højspændingseksportkabler.

Konstitueret CEO Roland M. Andersen siger:

- Jeg er meget glad for, at vi med Ostwind 2-projektet får vores største ordre nogensinde på AC højspændings-eksportkabler. Det er en anerkendelse fra 50Hertz, som har været vores kunde gennem mange år, af vores teknologi og knowhow indenfor komplekse højspændings-offshoreprojekter. For NKT er det den første ordre, hvor kunden får fordelen ved, at kablerne produceres på begge vores højspændingsfabrikker. Det giver en mere effektiv produktionsplanlægning og mere fleksible leveringer for kunden.

Inklusive denne ordre har NKT i andet halvår 2018 tilføjet store højspændingsprojekter til sin ordrebog til en værdi af over 800 mio. euro (over 6 mia. kr.).

Eksportkablerne til Ostwind 2 vil blive fremstillet både i Karlskrona, Sverige, og i Køln, Tyskland, med produktionsstart i begyndelsen af 2020. Havvindmølleparkerne, der forbindes via CWA2 transmissionsnettet som forventes at være færdigt i slutningen af 2022, placeres i Østersøen, cirka 40 km. nordøst for denne tyske ø Rügen.

Ordren til Ostwind 2 ændrer ikke på NKTs finansielle forventninger til 2018.

Læs mere om: NKT
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11