23948sdkhjf

B&O sætter ”Gården” til salg

B&O har samlet deres medarbejdere i Struer på aluminiumsfabrikken og i et nyt innovationscenter, hvorfor hovedbygningen mod Vinderupvej nu står tom og klar til at blive sat til salg. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- De sidste fra finans, it og administration flyttede over i det nye innovationscenter i den tidligere fabrik 4 i løbet af december, forklarer den administrerende direktør, Henrik Clausen, til avisen.

Alle B&O’s Struer-medarbejdere er dermed samlet i de tidligere fabriksbygninger, hvor cirka 250 ansatte er beskæftiget i aluminiumsproduktionen og cirka 300 ansatte arbejder under samme tag i det nye Innovation Lab. Alle de øvrige bygninger er nu rømmet.

Indtil videre er fremtiden for den gamle hovedbygning ved Vinderupvej ukendt, og der er da heller ikke kommet et Til Salg-skilt op endnu.

- Det er en proces, vi vil sætte i gang, fortæller Henrik Clausen til Dagbladet Holstebro-Struer, efter det tirsdag morgen blev beskrevet som en klar målsætning i virksomhedens netop offentliggjorte regnskab.

Læs mere om: B&0
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.533