23948sdkhjf

Flux er ovre finanskrisen

Asnæs-firmaet kom ud af 2010 med en stigende omsætning og et positivt driftsresultat oven på forrige års nedtur.
Flux havde i starten af måneden besøg af økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen , og et par dage senere kunne Asnæs-virksomheden så fremlægge sit regnskab for 2010.

Omsætningen lød på 87,7 mio. kr., hvilket er en stigning på næsten 33 procent i forhold til det forrige år, hvor omsætningen blot lød på 66,2 mio. kr.

Endnu bedre er det, at underskuddet fra 2009 på 537.000 kr. sidste år blev vendt til et overskud på 2,8 mio. kr. Det får Flux til at afblæse finanskrisen:

- Den intensiverede salgs- og markedsføringsindsats og den aftagende virkning af den globale økonomiske krise har medvirket til at sikre en væsentlig omsætningsfremgang i forhold til det foregående regnskabsår. Koncernen har endvidere fortsat opbygningen af kunderelationer inden for stadigt flere sektorer og geografiske områder, fremgår det af regnskabet.

Forventer nyt plus i 2011
Flux-ledelsen kalder da også selv regnskabet for ”tilfredsstillende” med henvisning til de afholdte omkostninger til fortsat medarbejderuddannelse og udvikling af forretningsområdet Power Supplies.

For mens de induktive komponenter, der afsættes til elektronikindustrien, rumfartsindustrien og andre teknologiske segmenter, fortsat udgør koncernens vigtigste forretningsområde, er området Power Supplies på vej frem.

De afsættes eksempelvis til teleindustrien, marineindustrien og automotiveindustrien og er en af årsagerne til, at Flux også forventer et positivt resultat for indeværende år:

- Det er ledelsens forventning, at efterspørgslen på koncernens produkter vil stige i det kommende regnskabsår. Det forventes ligeledes, at den geografiske og sektormæssige ekspansion vil bidrage positivt hertil. Der forventes et positivt resultat i 2011, står der i regnskabet.
Læs mere om: Flux
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065