Blod og læger skal sendes med luftpost - mangler bare den rigtige drone
Af Det skal være slut med, at vigtige blodprøver og højtspecialiserede læger risikerer at blive forsinket i trafikken.
I stedet vil forskere på DTU nu gøre droner til en slags udvidet rørpostsystem, der kan transportere blodprøver og med tiden også speciallæger mellem de danske hospitaler. Det oplyser Innovationsfonden, der har støttet projektet HealthDrone med 14 millioner kroner, i en pressemeddelelse.
- Vi ser sundhedsdroner som et uudnyttet potentiale til at hjælpe et presset sundhedsvæsen, hvor der bliver færre sengepladser til stadigt flere ældre. Samtidig bliver der længere til behandling. De små sygehuse nedlægges, og antallet af lægehuse falder, og her kan sundhedsdroner hjælpe, siger Kjeld Jensen, forsker ved SDU Dronecenter og projektleder på HealthDrone.
Mens en blodprøve i dag er omkring 12 timer om at komme fra eksempelvis Svendborg til Odense Universitetshospital, forventer forskerne, at transporttiden med projektet kan reduceres til 45 minutter. Og det er vigtig tid at spare.
- Når vi taler om infektioner, er tiden afgørende. Når blodprøverne kommer hurtigere frem, kan vi sikre bedre behandling, og vi kan reducere brugen af bredspektret antibiotika, siger lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital, Peder Jest, som oprindeligt kom på ideen om droner i sundhedssektoren.
Samtidig vurderer han, at OUH vil kunne spare i omegnen af 15 millioner kroner årligt, hvis dronerne overtager de opgaver, der lægges op til i projektet. Hvis dronerne sættes ind over hele landet, er de estimerede besparelser på 200 millioner kroner.
Dronerne findes - de skal bare findes
Projektets parter, der udover forskerne fra SDU også tæller Falck, Autonomous Mobility, Odense Universitetshospital, UniFly og Scandinavian Avionics, forventer at kunne teste droneleveringer allerede inden for få år.
At det går så hurtigt skyldes, at det ikke er udvikling af selve droneteknologien, projektet fokuserer på. I stedet er det målet at sondere markedet for de bedste og sikreste løsninger, som allerede findes, og kun udvikle de manglende komponenter.
Dronerne skal testes i luftrummet over Danmarks nationale dronetestcenter ved Odense, og der stilles store krav til sikkerhed og samarbejde, hvis projektet skal blive en succes.
- I projektet skal vi teste dronerne i at flyve uden for synsvidde, det vi kalder BVLOS, i en korridor mellem Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og Ærø. Det kræver et tæt samarbejde med Trafikstyrelsen, som skal udstede tilladelserne. Vi skal garantere, at dronerne flyver lige så sikkert som almindelige fly. Dronerne bliver udstyret med sikkerhedssystemer, som tager over og lander dronen sikkert, hvis der sker noget uforudset, fortæller droneforsker Kjeld Jensen.
