23948sdkhjf

Rusland vil slukke for internettet i stor test

Russiske myndigheder og store internetudbydere planlægger at lukke for internettet i landet som en del af et forsøg. Forsøget skal give Rusland erfaring med, hvordan landet kan sikre sit eget uafhængige internet i tilfælde af aggressioner fra andre lande. Det skriver ZDNet.com

Forsøget tager udgangspunkt i et lovforslag fra december 2018, hvor man ikke alene ønsker at sikre et uafhængigt internet, men også vil afprøve, hvordan de russiske internetudbydere kan omdirigere al internettrafik i landet, så al trafikken bliver styret af Ruslands overvågningsmyndighed Roskomnadzor og ikke bevæger sig via udenlandske servere.  

Ifølge ZDNet er det endelige mål at skabe et webfiltreringssystem på højde med Kinas ”Great Firewall” men samtidig sikre, at landet har et fuldstændigt og fungerende intranet, hvis det skulle blive nødvendigt at afbryde internetforbindelsen.

En endelig dato for forsøget er endnu ikke offentliggjort, men det forventes at finde sted inden 1. april, hvor høringsfristen på lovforslaget udløber.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094