23948sdkhjf

Travlt og dyrt halvår for IoT-ekspert

Seluxit rammer den forventede omsætning og fastholder forventningerne om 50 procents vækst i år, selvom efterårets vellykkede børsnotering har været en dyr fornøjelse. Det viser den netop offentliggjorte halvårsrapport fra den Aalborgensiske IoT-ekspert.

- Første halvår af regnskabsåret 2018/2019 har stået i børsnoteringens tegn. Det har været en utrolig spændende og lærerig proces, der naturligvis har krævet en betydelig ressourceallokering, men det har også gjort Seluxit klar til vækst.

Sådan indleder CEO Daniel Lux sin ledelsesberetning, der i høj grad må siges også at stå i børsnoteringens tegn. Daniel Lux understreger, at børsnoteringen ikke kun har sikret Seluxit den nødvendige kapital men også medvirket til at professionalisere virksomheden gennem indsættelse af en professionel bestyrelse, skarp strategisk planlægning, kommunikation og dialog med potentielle investorer.

Børsnoteringen sikrede Seluxit en kapitalforhøjelse på 26 millioner, og tegner sig i halvårsrapporten desuden for en samlet omkostning på 3,7 millioner.

Med en omsætning på 4,95 millioner rammer Seluxit det forventede niveau, og det understreges, at niveauet er påvirket af, at en væsentlig del af ledelse og nøglemedarbejdere har været fokuseret på børsnoteringen.

Seluxit fastholder forventningerne om en omsætning på 12 millioner og et resultat før skat på - 6 mio. Det betyder, at omsætningen forventes at stige med 50 procent i forhold til sidste regnskabsår.

Bemærk, at da selskabet ikke opgjorde halvårsresultat per 31.12.2017, er der udarbejdet estimerede sammenligningstal for H1 2017/2018

Seluxit A/S
mio. kr. 1. halvår 2018/19 1. halvår 2017/18*
Nettoomsætning 4,95 3,38
Resultat af primær drift - 1,95 0,19
Resultat før skat - 2,02 0,14
Periodensresultat - 3,35 0,11
Balancesum 28,76 7,56
Egenkapital 25,77 3,37
Antal ansatte 19 17

*Estimerede sammenligningstal

Regnskabperioden blev afsluttet 31. december 2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078